Jeg har deltaget i et weekendkursus i Roskilde.
Underviser var Anne Birgitte Beyer som har lavet løbbinding de sidste 20 år.
Har man lyst til denne hobby kan jeg varmt anbefale Anne Birgitte, som er en utrolig dejlig underviser. Alle kan være med, det skal hun nok sørge for. 🙂
Anne Birgitte er så inspirende, så man er hel høj når man tager fra kurset. Bedre kan det vidst ikke blive. 😉
Jeg fik startet på en lille kurv, som jeg ville bruge til mine vævespoler. Afslutningen nåede jeg desværre ikke. Men havde på kurset fået udleveret en manual med afslutning og blevet undervist. Men al begyndelse er selvfølgelig svært. Så perfekt er den ikke. Men pavestolt over man kan frembringe sådan et lille stykke kunstværk efter et weekend kursus.
Anne Birgitte har skrevet 3 bøger om løbbinding. Den ene er udsolgt fra forlaget, men fik at vide at de to man kan købe nu opvejer den første bog, så ingen panik.
Forlag: Forlaget på Tredje
Titel: Løbbinding - en oldtidsteknik af Anne Birgitte Beyer
Titel: Løbbinding - til inspiration af Anne Birgitte Beyer
Ovenstående kan jeg varmt anbefale. 🙂